- Votes:
- See also:
Outlandish - Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd lyrics
1. Gribe efter blanke ting
vil hvert et grÃÂ¥digt lille barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk hvor har man stÃÂ¥et tit
og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet gÃÂ¥r pÃÂ¥ samme vis:
Man binder os pÃÂ¥ mund og hÃÂ¥nd,
med vanens tusen stramme bÃÂ¥nd,
og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed pÃÂ¥ mere ærlig vej.
De ord, vi svor med hÃÂ¥nd og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alting forbi.
2. Kærlighed og ægteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
til kæben gÃÂ¥r af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder gÃÂ¥r den ud.
Skærmet fÃÂ¥r den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os pÃÂ¥ mund og hÃÂ¥nd,
med vanens tusen stramme bÃÂ¥nd,Outlandish - Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd - http://motolyrics.com/outlandish/man-binder-os-pa-mund-og-ha-nd-lyrics.html
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du mÃÂ¥ ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hÃÂ¥nd og mund
de gælder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg kaÃ' li.
3. Møde hvad der venter os,
og ingen vé, hvordan det gÃÂ¥r.
Bære skæbnen uden trods,
hva der sÃÂ¥ forestÃÂ¥r.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det bliver ved.
Søge fred, i det vi véd,
at vi har ingen krav pÃÂ¥ fred.
Man binder os pÃÂ¥ mund og hÃÂ¥nd,
men man kan ikke binde ÃÂ¥nd,
og ingen er fangne, nÃÂ¥r tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
nÃÂ¥r bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hÃÂ¥nd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømme om frihed blir aldrig forbi.'
( Man binder os pÃÂ¥ mund og hÃÂ¥nd, 1940)